Sådan fungerer nødkaldet i Doro telefonen:
Vælg op til fem personer fra din telefonbog, som kan kontaktes via Doro Secure-knappen, hvis du får brug for hjælp. For at aktivere hjælpefunktionen skal du trykke på knappen i mindst tre sekunder eller trykke tre gange hurtigt.
Når knappen aktiveres, sendes der automatisk en sms til alle de valgte kontakter, der informerer om, at du har brug for assistance. Standardteksten i beskeden kan ændres i indstillingerne for tryghedsknappen. Afhængigt af din mobilmodel kan der også vedhæftes et link med din GPS-position.
Telefonen ringer derefter til den første kontaktperson på listen. Hvis opkaldet ikke besvares, ringer telefonen automatisk til den næste person. Denne procedure fortsætter, indtil én af kontakterne svarer. Når der svares, aktiveres højttalerfunktionen automatisk, så du kan tale frit med personen.
Hvis ingen af kontaktpersonerne svarer i første runde, gentages opkaldsproceduren. Denne cyklus kan gennemføres op til tre gange, hvilket svarer til maks. 5 sms’er og 15 opkald.
Brug af nødkaldet er gratis, men kræver mobilnetværksadgang via dit SIM-kort.
Hvis du ved et uheld trykker på knappen, har du fem sekunder til at afbryde processen, så der ikke sendes sms’er eller foretages opkald.